Smede ribbet for værktøj og biler
Arkiv
JH Smede- og Montageservice fra Industrihegnet i Tune har i weekenden haft besøg af mindst to tyve. De har taget godt for sig af virksomhedens værktøj, som er blevet læsset i to hvide varebiler, der tilhører værkstedet. Bilerne er af typen Renault Master. De har registreringsnumrene AT 54 465 og XX 12 447. Ser man dem, kan man give besked til politiet på telefon 114. Har man en smartphone, kan man benytte app'en Politi til at tjekke om en bil eller cykel er meldt stjålet. Der kan man også se, om de førnævnte biler stadig er efterlyste.
ja-