Fortsæt til indhold

Sølv til Køges basketpiger

I pinsen deltog Køges dygtige U16 piger i den internationale turnering i Belgien 'Rising Star', som er for udvalgte hold, der har vundet enten regionale eller nationale mesterskaber i deres respektive hjemlande

Arkiv
Arkiv

Basket Turneringen havde deltagelse af nogle af bedste europæiske klubhold fra England, Holland, Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg og Danmark.
Køges basketpiger var eneste U16 hold fra årgang 2001, mens modstanderne i rækken alle var årgang 2000, så det var med sommerfugle i maven, holdet og træner drog afsted.
Men aldersforskellen viste sig ikke at være et problem, og i indledende pulje vandt Køge overlegent over Liege Panthers fra Belgien med 61-37, Bac Vincennes fra Frankrig med 64-18 og endelig over Portsmouth fra England med 84-21.
I finalen skulle Køge op mod det stærke hollandske hold Lokomotiv Rijswiek, hvor Køges piger desværre trak det korteste strå i en velspillet finale og tabte 41-49.
Der var fantastisk stemning holdene i mellem, selvom der blev gået til makronerne på banen. Værtsnationen Belgien havde den ene aften arrangeret individuelle skills konkurrencer, hvor udvalgte spillere fra de hvert af deltagende hold skulle kæmpe.
Kampsæsonen er nu slut, men for tre af holdets spillere Thea Kjeldahl Mikkelsen, Nikoline Sandbäck og Alberte Marie Mehrenst Rimdal venter næste mål lige rundt om hjørnet, hvor de tre piger er udtaget til at repræsentere de danske farver ved ungdomslandskampe den 17.-19. juni.