Fortsæt til indhold

Stor pudekamp skal få pulsen op

Arkiv
Arkiv

Luften bliver med garanti fuld af fjer, når børn og voksne på lørdag indleder en gigantisk pudekamp på en græsplæne bag Nyborgvej. Jysk har doneret 200 puder til opgøret, og to spillere fra ishockeyholdet Odense Bulldogs skal være dommere og uddele præmier, når fjerene har lagt sig. Arrangementet er en del af en kampagne, som skal sættes fokus på børns motionsvaner.
Det er Sundhedsstyrelsen, der står bag, skriver styrelsen i en pressemeddelelse.
Pudekampen er ifølge arrangørerne et eksempel på, at fysisk aktivitet kan være mange ting, og at det sagtens kan gøres til en del af hverdagen.
”Man behøver ikke sende sine børn til sport hver eneste dag for at sikre, at de er nok fysisk aktive. Det kan lige så godt være, at de cykler i skole, leger med hunden i haven eller bærer indkøbsposerne op af trapperne”, siger Tue Kristensen, projektleder i Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bevæger sig mindst 60 minutter om dagen.
Tid: Lørdag 28/5 kl. 15
Sted: Nyborgvej 217 - 227