Fortsæt til indhold

Søndagsfiskeri med Køge Mede Team

24 glade og forventningsfulde børn og voksne havde valgt at bruge søndagen sammen med Køge Mede Team

Arkiv
Arkiv

De første fiskere kom forventningsfulde og i strålende humør kl. 10, det var tydeligt at mærke at både børn og voksne var klar.
Deltagernes lystfisker-baggrund er meget forskellig, nogle har prøvet det før, og andre havde deres første fisk tilgode. Nogle er bidt af lystfiskeri, mens andre bruger det som en hyggelig familie udflugt i den smukke natur langs Tryggevælde å.
I Køge Mede Team er der plads til alle, hjælp til de nye og videreudvikling af færdighederne hos dem der har deltaget på tidligere kurser.
Fiskeriet var svært, men alle fangede fisk, og alle havde en god dag. Der blev fanget skaller, brasen, rimter og aborre, nogle fangede 3-5 fisk og hygge-fiskede en time, mens andre fiskede 4 timer og fangede mellem 10 og 30 fisk.