Da Poul krydsede målstregen med de andre

8-årige Poul Langkjer fra Almind er ikke som de andre børn. Han er spastisk lammet, og tilværelsen har været særdeles hård ved den lille knægt, siden han blev født alt for tidligt.
Allerede i graviditetens 26. uge kom han til verden, og kun en formidabel indsats fra lægerne på Odense Universitetshospital reddede Pouls liv. Siden da har han gennemgået utallige operationer, men livet leves stadig hovedsageligt fra en kørestol.
Derfor har han altid kun set på, når den årlige sommerfest i Almind blev afviklet med masser af sport og det tilbagevendende motionsløb, hvor hans lillebror Peter altid har været aktiv deltager.
“Han har tit grædt, når han har set de andre børn være med og få medaljer for løb og fodbold, men han siger altid, 'jeg vil aldrig give op. Det er mit største ønske at kunne gå'. Han ville så gerne prøve at være med i løbet, så vi spurgte arrangøren, om Poul måtte være med,” fortæller Pouls mor Jennifer Langkjer.

Stort engagement

Med lidt hjælp fra kommunen i form af en jogger på hjul og et stort engagement fra en vennen af familien Jens Panum Have, så var Poul endelig klar til at stille til start.
“Poul har jo nået den alder, hvor han godt ved, at han er speciel, så jeg er simpelthen så glad for, at jeg kunne hjælpe ham til den her oplevelse. Jeg er aldrig blevet pacet så meget på en løbetur før, for Poul råbte konstant 'hurtigere, hurtigere'. Jeg havde godt nok lovet ham, at vi vandt, men vi måtte dog nøjes med en tredjeplads. Heldigvis var han bare så glad for at være med, så det er jo vildt givende at kunne hjælpe en knægt til sådan en oplevelse,” fortæller Jens Panum Have.
Og det bliver formentlig ikke en engangsoplevelse. I hvert fald fortæller Pouls mor, at den 8-årige nyslåede motionsløber, har fået blod på tanden, og næste skridt er sommerfesten i Viuf.
“Siden løbet har jeg set noget helt anderledes i hans ansigt. Han grinede og grinede, og han var bare så glad for, at han måtte være med. Det har været en fantastisk oplevelse for ham. Vi er meget taknemmelige for de mennesker, der har hjulpet til, at det kunne lade sig gøre,” siger Jennifer Langkjer.