Fakkeloptog på Lindegården
Arkiv
For to måneder siden blev medarbejder på Lindegården Vivi Nielsen dræbt af en psykisk syg beboer.
Kollegaerne minder Vivi med et Fakkeloptog, som alle er inviteret til at deltage i.
Det foregår onsdag 25. maj kl. 21 fra Lindegården. Optoget går fra bostedet til søen i Byparken, hvor der bliver tændt lys.
Det sker både for at vise respekt til Vivi, men også for alle de mange ofre i en psykiatri, som i alt for mange år er blevet nedprioriteret, skriver medarbejderne.
Medarbejderne mistede dengang en kollega, der betalte den ultimative pris for at tage sig af de mest udsatte borgere i vores samfund.