Min sidste festival

Foto: Erling J. Pedersen - Nu glæder jeg mig til min sidste Roskilde Festival som chef, siger direktør Henrik Rasmussen godt en måned før den store folkefest på Dyrskuepladsen. Tidligere i år meddelte han, at det bliver hans sidste år på posten, så han går af til nytår og kan være med til at køre en efterfølger eller flere ind i det omfattende arbejde. - Jeg har tænkt meget over situationen, før jeg traf denne beslutning. Men jeg er blevet 61 år, og hvis jeg skal prøve noget andet, er det nu. Det kunne være arbejde i forskellige bestyrelser eller noget helt andet. - Men jeg vil under ingen omstændigheder arbejde for en konkurrerende festival. For mig vil det altid være Roskilde. - Måske er det dårligt gået op for mig endnu, at det er slut til nytår. Men jeg skal nok finde noget fornuftigt, så jeg ikke render og belærer mine efterfølgere om, hvordan de skal udføre arbejdet.

Gæsterne bestemmer

Handelslivet i Roskilde har i de senere år klaget over, at færre af de op mod 100.000 gæster kommer ind til byen for at handle. - Vi håber selvfølgelig, at så mange som muligt besøger byen og bruger penge der. Men vi kan jo ikke tvinge folk, siger Henrik Rasmussen. - Hvert år spørger vi, hvad gæsterne på festivalen ønsker, og et gennemgående svar har været både mad og drikke af en vis kvalitet på selve pladsen. Det er vi også nødt til at lytte til, når vi er i konkurrence med andre festivaler og arrangementer. - Men selvfølgelig kan vi gøre noget med en velorganiseret transport og spændende tilbud inde i Roskilde by. Ifølge Henrik Rasmussen hænger det mindre indkøb også sammen med en ændret sammensætning af festivaldeltagerne. - Nu er over 85 procent danskere, hvoraf mange tænker, at Roskilde kan de altid se en anden gang. Tidligere var over halvdelen svenskere, nordmænd, finner, hollændere eller tyskere, og de var mere tilbøjelige til at se på Roskilde by.

Bedre mennesker

Når Henrik Rasmussen skal beskrive ’festivalens DNA’, taler han om en særlig ånd og mentalitet, der er med til at skabe lidt bedre mennesker. - På Dyrskuepladsen lytter man ikke bare til musik. Man er selv med til at skabe begivenheden ved at indgå i et fællesskab. Det tager folk også med derfra igen – både gæster og de titusinder af lokale frivillige, konkluderer Henrik Rasmussen. Den afgående chef er udmærket klar over den store indflydelse, som festivalen har i det lokale samfund. Han og andre af lederne taler ofte med borgmesteren og byrådet eller sporten samt andre foreninger om, hvad de nu kan udrette i fællesskab. Det samarbejde, regner han med, vil fortsætte.