Fortsæt til indhold

Jeg er egentlig så træt

Arkiv
Arkiv

Martin Peyrath
Formand for Dansk Samling i Syd- og Sønderjylland
Tvedvej 127, 6000 Kolding


Jeg er egentlig så træt af at fremstå som en sur og vrissen mand!

For i bund og grund vil jeg meget hellere være glad og optimistisk.

Men jeg har svært ved at fremstå som optimist, når jeg læser Lokalavisens tillæg omkring Koldings fremtid!

For pokker, hvor jeg ser en utrolig mængde naivitet trone frem gennem spalterne!

Et hurra-kor af ledende politikere og en enkelt naiv alternativ, fremturer Koldings kvaliteter!
Kvaliteter, som der slet ikke er belæg for.

Borgmester Jørn Pedersen fremturer med forgængerens ideer, og ideer, der slet ikke er finansiering til. Men i sin egen storhed forventer han vel, at udefra kommende betaler hans luftkasteller. Lad mig bare fremhæve out-let centeret, som overhovedet ikke er på plads!

Og det morsomme er, at resten af byrådets 24 medlemmer overhovedet ikke stiller spørgsmål ved disse by-tiltag!

Der er jo ikke noget at komme efter.

Vi snakker om Isdronningens palads og Kejserens Nye Klæder!

Problemet er jo, at vejen for nye tiltag i Kolding overhovedet ikke er banet!

Koldings udvikling er punktvis og tilfældig. Og senere må man bruge store penge på at løse problemerne!

Nej Kolding, kom nu frem på banen og lav nogle langsigtede planer.
Jeg hjælper gerne!

Så Jørn Pedersen, hvornår inviterer du på kaffe?