Sottrupskov fejrer grundlovsdag
Arkiv
Søndag den 5. juni markeres Grundlovsdag igen i de naturskønne omgivelser i Sottrupskov ved Als Sund.
Som altid bydes der på taler, optræden, levende musik, mad og drikke samt åbent hus og rundvisning på Nydambåden.
Udover fest-talen, så vil der også være en hel del andre aktiviteter til vores Grundlovsdag.
Der er opvisning med de aktive gymnastikbørn fra “Dans, rytme og sjov”, og musikken leveres af duoen Tang & Pihl.
Årets nyhed er konkurrencen “Den rappeste and”, hvor hver deltager køber en gul gummiand, der er nummereret. Anden sættes i vandet og den der - uden hjælp - kommer hurtigst over mållinjen vinder en præmie.
Arrangementet begynder kl. 12.00, og festtalen holdes kl. 14.00.