Holberg går atter i gården
Fire onsdage kan forsøgsscenen præsentere friluftteater i museumsgården i Slotsgade
Den 1. 8. 15. og 22. juni kan Forsøgsscenen Haderslev og Ehlers Lertøjssamling åbne dørene til ”Komedie i Gården,” i gården bag Slotsgade 20, Haderslev. I år opføres Holberg-komedien ” Det Lykkelige Skibbrud” og der er som altid lagt op til nogle fornøjelige aftener. Komedien er skrevet i 1731 og handler om den gode og den dårlige poet.
Dørene åbnes kl. 17.30 og forestillingen starter 18.30. Man er velkommen til at nyde medbragt mad eller en forudbestille en smørrebrødsmenu, inden forestillingen begynder, leveret af Slagter Vollstedt. Arrangementet foregår udendørs så husk at medbringe den rigtige påklædning samt tæpper og hynder.
Billetter skal forudbestilles ved fremmøde på Ehlers Lertøjssamling i åbningstiden, på mail: ehlerssamling@museum-sonderjylland.dk eller på tlf. 74 53 08 58. Billetter skal afhentes inden forestillingen.