Fortsæt til indhold

Farvel til home

Arkiv
Morten Timm

KARRIERE Den lokale ejendomsmægler Tim Rose takker af som home-mægler og har fra 1. maj solgt sine butiksfilialer i Hørsholm og Rungsted til kollega Kim Svane. Efter 23 år i home-kæden ønsker 51-årige Tim Rose at kaste sig over nye udfordringer. “Jeg synes, at det var på tide at prøve noget andet end at være kædemægler,” siger Tim Rose. Han vil endnu ikke afsløre præcis, hvad han skal kaste sig over, men det er fortsat i branchen. “Det bliver noget med omsætning af ejendomme og ledelse, som har min store interesse og passion,” oplyser Tim Rose. Han er meget godt tilfreds med, at det er Kim Svane, der skal videreføre home i Hørsholm Rungsted og håber kunderne vil tage godt imod ham.