Udstilling klar hos KG Camping
Sommerens traditionelle udstilling på KG Camping er klar med et bredt udvalg af Kirsten Ellerkamps billeder.
Kirsten Ellerkamp eksperimenterer med forskellige stilarter, teknikker og materialer. Motiverne er ofte inspireret af naturen - blandt andet med serier fra Island, sten og vidder med hav og himmel.
Kirsten Ellerkamp kommer fra Kolding og har i flere år været tovholder på kurser afholdt på Trapholt. Hun har udstillet på blandt andet Skagen Kunstmesse, St. Remy de Province og Nicholai.
Kirsten Ellerkamp er uddannet på Kolding Kunstskole, Vejle Kunstskole, Vrå Kunstskole, Aarhus Kunstakademi, Helnæs Højskole samt ved Billedkunstnere Knud Vincensen, Inger Kjær, Verner Brems og Kenn Denning.
Gennem årene har hun også været på studierejser til blandt andet Azorerne, Island og Frankrig.
Udstilling er åben for besøgende i hverdage mellem klokken 10-17, og i weekenden mellem klokken 10-16.