Tage Sørensens sidste rejse

Da ligvognen drejede til venstre ned ad Grådybet, var det Tage Sørensen, den kørte bort.

Han var forinden blevet brændt, bisat og de ni bedeslag fra kirkeklokken havde fortonet sig i den friske middagsluft. Det samme havde stemmerne inde fra Treenighedskirken, hvor godt halvanden hundrede personer kort forinden havde stået med krydsede arme og hinanden i hænderne i en sidste spejderhilsen, mens de sang “Skuld gammel venskab rejn forgo”.

Sognepræst Ingrid Lisby Schmidt havde kaldt Tage Sørensens død for nådig og Tage selv for en god esbjergenser. Hun havde berettet om, at Tage var “død lige så stille, som når et lys pustes ud”.
Hun nævnte også dét, som vi alle desværre godt ved, at Tage efterlader en stor, tom plads, som ingen kan fylde ud.

“Tage Sørensen så de store linjer, men også detaljen. Han viste både storsind og nøjsomhed, og han forenede generøsitet med beskedenhed,” sagde sognepræsten.

En god esbjergenser

Selv var Tage Sørensens beskedne ønske til sit eftermæle blot at blive husket som en god esbjergenser. Det er umuligt andet.

Få har gjort så meget for en by som Tage Sørensen, og selv om der måske ikke var så mange mennesker til begravelsen, som man kunne forvente, så var det tydeligt på de, der var der, at Tage også havde berørt dem på den ene eller anden måde.

Der var grundlægger af Blue Water Shipping, Kurt Skov, med hvem Tage Sørensen har fragtet rejer hjem fra Grønland. Der var lederen af Syddansk Universitets afdeling for blodpropforskning, professor dr. med. Jørgen Jespersen, der gennem årene har fået stor gavn af Tage Sørensens generøsitet til forskningen.

Det samme har EfB, der var repræsenteret ved blandt andet direktør Søren Poulsen og bestyrelsesmedlemmer. Tidligere direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet, Morten Hahn-Pedersen, der gennem årene har haft et tæt parløb med Tage Sørensen var også til stede ved bisættelsen, ligesom borgmester Johnny Søtrup og kone naturligvis også viste bysbarnet den sidste ære.

Med til at bære den hvide kiste med Dannebrogsorden og hvide blomster var, foruden familiemedlemmer, også administrerende direktør i Claus Sørensen Gruppen, John R. Andersen, der benævner Tage Sørensen som “en meget stor erhvervsmand og et meget stort menneske.”

En stor erhvervsmand var Tage Sørensen unægteligt, og mangt en esbjergenser har gennem årene tjent deres hyre på enten Viking, Vestfrost eller nogle af de andre virksomheder, som Tage Sørensen har været med til at skabe i sin by. I sit Esbjerg.

Fik du set det du ville?

Nu er kæmpen faldet, og det er blevet stille. Akkurat som organisten spillede det, da Tage blev båret ud: “Om lidt blir her stille. Om lidt er det forbi. Fik du set det du ville. Fik du hørt din melodi.”

Mon ikke Tage Sørensen, den 100-årige fader, mæcen, patriark, nestor, erhvervsmand, ener, samfundsbeskuer og ikke mindst esbjergenser fik det meste med?

Han såede frø over alt, og han levede længe nok til også at opleve høstene.

Han “inklinerede” for Alice i Odd Fellow Palæet i 30'erne og de fik 79 år sammen.

Han skabte tusindvis af arbejdspladser i både ind- og udland, og han reddede - med hjælp fra andre - byens fodboldhold.

Uden Tage Sørensen var der intet Martin Spangsberg bibliotek, “Mennekset ved Havet” eller “Esbjerg Skibet”.

Han blev ridder af Dannebrog og direktør. Spejderleder og forfatter og han nåede sågar at få en plads opkaldt efter sig. Mens han levede. Det er de færreste forundt.

Jo, Tage Sørensen fik vist det meste med. Også den sidste ære, inden ligvognen drejede til venstre ned ad Grådybet. Han skulle 'hjem' til Alice...