Fortsæt til indhold

Christian overtager ansvaret

Arkiv
Arkiv

Onsdag den 1. juni er der skiftedag i en af lederfunktionerne i Fredericia Idrætscenter. Christian Ratenburg overtager det tekniske ledelsesansvar efter René Villefrance, som går på pension efter 25 år ansættelse i FIC.
Som leder af Teknik & Rengøring får Christian Ratenburg ansvaret for drift og udvikling af teknik- og rengøringsområdet i FIC, Madsby Legepark og Minibyen.
Christian er uddannet maskinmester og har tidligere arbejdet med uddannelses-, drifts- og ledelsesopgaver hos D/S Norden, Burmeister & Wain og Maersk Line - både til vands og til lands.
Christian er 40 år. Han og hans familie er nytilflytter og har bosat sig i Børkop.