Alle tiders Roskilde
EN GOD OVERSKRIFT kræver ofte mange overvejelser og en pæn portion inspiration, før den rigtige formulering findes. Det ved jeg af egen erfaring efter mange års arbejde redaktioner, hvor denne form for håndværk er i højsædet.
Overskriften skal fortælle, hvad en tekst handler om, men den kan ikke altid få alt med. Endnu vigtigere er nemlig, at den også er spændende eller sjov, sådan at alle de, der gerne skal læse det, faktisk også får lyst til det.
DISKUSSIONEN ER BØLGET frem og tilbage, blandt andet på avisens Facebook-side, efter at reklame-eksperten Jacob Hastedt har offentliggjort sit oplæg om, hvad Roskildes DNA egentlig er, og hvad vores by skal leve af i fremtiden.
Hastedt indrømmer selv, at formuleringen 'Alle tiders Roskilde' kom til ham som lidt af en åbenbaring, efter at han ellers i lang tid havde arbejdet med et andet slogan, der hed 'Byen med den gode historie'. Den endelige formulering skal nu vise, hvordan domkirkebyen både bør fremhæve sin fantastiske fortid og samle energien for at få en lys fremtid.
ORD JO ALTID TAKNEMLIGE, og jeg har heller aldrig troet på, at han kunne komme op med en eller anden trylleformular, der med et slag kan ændre udviklingen. Derfor er den del af kritikken overfor Hastedts forslag meget misforstået.
Et slogan er intet værd i sig selv, hvis ikke de mennesker, der skal anvende det, kan genkende sig selv i det og vil være med til gennemføre det i virkeligheden. Derfor er det mest interessante den proces, der har ført frem til Hastedts oplæg, og hvad der nu videre skal ske.
GENNEM MERE END 30 ÅR har jeg fulgt Roskildes udvikling tæt, både erhvervsmæssigt, kulturelt og politisk, og den samling af kræfter, der nu er sket er faktisk en afgørende nyskabelse.
Tidligere var de forskellige lokale interesser og synspunkter ofte isolerede eller forskanset hver for sig overfor andre i byen. Til tider modarbejdede man ligefrem hinanden, men sådan er det heldigvis ikke længere, og det kan vi takke flere fremsynede folk for.
DEN STØRSTE SPILLER i Roskilde gennem mange år er jo faktisk kommunen, som i denne forholdsvis velstående by har både penge og en dygtig ledelse, der har forstået at fremme en god udvikling, som nu sikrer mange nye borgere og gode arbejdspladser.
I sagen om Hastedts oplæg har kommunen optrådt både velovervejet og smart ved at stille penge til rådighed for undersøgelsen men samtidig holde sig lidt i baggrunden. På den måde har erhvervs-organisationerne, hvis opbakning er helt nødvendig, også fået stort ejerskab til projektet.
FLERE ORGANISATIONER har spillet fint med i hele optakten, siden formanden for Roskilde Handel Torben Stevold og turistchef Jens Müller fra Erhvervsforum for et år siden blev enige om, at byen har brug for en fælles markedsføring i en ny overbygning. På den måde kan pengene. blandt andet fra kommunen, bruges bedre og skabe større resultater, end det nu sker ved en mere spredt fægtning.
Efter min mening er det både rigtigt og beundringsværdigt, når disse personer på den måde sætter Roskildes overordnede fælles mål over egne særinteresser om, hvilken placering de selv eller deres egen organisation skulle have i sådan en ny struktur.
ROSKILDES STYRKE I DAG bygger ikke på nogen bestemt branche eller traditionen fra en enkeltstående stor-industri. Gennem historien har byen levet af handel, håndværk og viden – hvilket også giver succes den dag i dag. Hastedts fortjeneste er at samle det på en enkel formel og opridse de opgaver, der nu skal udføres.
Hvis alle de engagerede borgere og frivillige fællesskaber sammen med erhvervsliv, kommunen og andre gode kræfter nu vil arbejde sammen om at udvikle den gode by, så er der også gode chancer for, at det bliver mere end fed floskel, når man bruger udtrykket:
ALLE TIDERS ROSKILDE.
.