Fredericia er vildt fed og dødkedelig

Fredericia har kæmpe potentiale for at udvikle et stærkt brand og blive kendt for en helt stribe gode ting.
Heldigvis, for lige nu er brandet nærmest stendødt.
Det vurderer turisme- og oplevelsesforsker på Aalborg Universitet, Peter Kvistgaard, som også driver Kvistgaard Consulting.
Med konsulentbureauet analyserede han på Fredericia i 2009, og han har med interesse fulgt byen siden.
“Med min fagbaggrund synes jeg, at Fredericia er et uhyre interessant sted. Men for almindelige folk rundt om i Danmark er det meget anderledes. Folk synes, at Fredericia er fuldstændig ligegyldig og anonym. Fredericia er bare et sted, man kører forbi. Og når man ser ned fra broen, er Fredericia måske pæn nok - men ikke interessant,” siger Peter Kvistgaard.

Masser af muligheder

Peter Kvistgaard peger på, at Fredericia har kvaliteter, som langt større byer investerer kæmpebeløb for at opnå.
“At man kan rejse sig fra en café i midtbyen og på bare fem minutter gå ned til en badestrand, er jo helt enestående. Det giver Fredericia by en ressort-karakter, som andre byer sukker efter og forsøger at købe sig til. Helt enestående,” siger Peter Kvistgaard.
Også Fredericias historie er en slagvare, der kunne bruges bedre.
“I har en fortælling, som verden har brug for: I en tid med mere og mere religiøst snæversyn, kan I fremvise en by, der er bygget på religiøst åbensind og plads til alle,” siger Peter Kvistgaard.
Dertil kommer kulturelle udviklinger som Fredericia Teater og musicalakademiet.
“Og de største arkitektfirmaer smider, hvad de har mellem hænderne for at være med til at designe fremtidens byudvikling i Fredericia. Det er jo en fantastisk ting,” siger han.
“Og krydtogtskibene - sikke en fortælling.”
Men hvis du ved alle disse ting, hvorfor synes almindelige danskere så, at Fredericia er ligegyldig og anonym?
“Det er fordi I er helt forrygende dårlige til at fortælle om det. Når jeg går rundt i Fredericia og tvinger folk til at fortælle mig alle disse ting, tænker jeg 'Hold da kæft! Hvorfor holder I jeres perler hemmelige!?'. Jeg forstår det ikke,” siger Peter Kvistgaard.
En gang, de var på vej over Lillebælt, “tvang” han sin kone og søn med til Fredericia.
“Ingen af dem havde lyst. Men efter en dag med gåtur på volden, lidt godt at spise og soppen i springvandet på rådhuspladsen ændredes deres syn på Fredericia. Sådan er det: I skal bare have folk til at komme én gang,” siger han.