“Vil du med ud at fiske?”
Torsdag den 9. juni inviterer Aabenraa Mandeklub på fisketur i Rødekro
“Vil du med ud at fiske?” er navnet på et gratis arrangement med Aabenraa Mandeklub, som henvender sig til mænd, der har eller har haft kræft.
Arrangementet, der er et tilbud i Kræftrådgivningen i Aabenraa, foregår torsdag den 9. juni klokken 17.30-21.00 ved Rødekro Fiskepark ApS på Østermarkvej 3. Her venter deltagerne tre søer med hovedsageligt regnbueørreder, men også bæk- og kildeørred, sandart, gedder, aborre samt ål. Der kan for egen regning lejes fiskestang (50 kroner, red.) samt købes rogn mm. Der må kun fiskes med en fiskestang af gangen.
Det er selvfølgelig også muligt at deltage uden at fiske, dette skal blot oplyses ved tilmelding. Der vil være et telt, hvor det er muligt at søge ly i tilfælde af dårligt vejr.
Tilmelding senest den 31. maj. Eventuelle spørgsmål kan ske til Kræftrådgivningen, Nørreport 4, 6200 Aabenraa, aabenraa@cancer.dk eller 7020 2672.