Fortsæt til indhold

Mød Zlatan på Sønderborghus

Arkiv
Arkiv

Sønderborg viser dokumentarfilmen "Den Unge Zlatan" onsdag den 1. juni kl. 19.00.
Fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic er et forbillede for en hel generations unge og en superstjerne. Han har vundet ligaen i alle de udenlandske klubber, han har spillet for. Han er den spiller, der har scoret flest mål for det svenske landshold. Han har til og med fået opkaldt en religion efter sig – zlatanismen.
Filmen, der er skabt af Magnus og Fredrik Gertten, bringer publikum helt tæt på den unge Zlatan Ibrahimovic, når han fordriver tiden med computerspil i lejligheden og når han taler om sin kæreste, om sin familie, tilhørsforholdet til Sverige, og ikke mindst viser filmen hans unægtelig kæmpe talent på banen.
Den unge Zlatan Ibrahimovic havde 350 fraværstimer som 18-årig, boede alene med sin far, der ofte flyttede op til flere gange om året. Voksede primært op i ghettokvarteret Rosengård udenfor Malmø. Faderen var ifølge Zlatan hård, men også meget stolt af sin søn og krævede konstant forbedringer på fodboldbanen.
Filmen sætter også fokus på et af de emner, som er lidt af et tabu i fodboldbranchen, nemlig hvor hårdt det kan være at komme til udlandet som ung spiller. Den unge Zlatan manglede ikke troen på sig selv, men savnede det derhjemme og havde fra start af svært ved at indordne sig den hollandske mentalitet i storklubben Ajax.