Fortsæt til indhold

Studerende arbejdede med flygtningehistorier

Pædagogstuderende holdt fernisering over flygtningehistorier

Arkiv
Arkiv

Farvestrålende kulisser og en mørk sal med levende lys, pigtråd og sort-hvide billeder udgjorde kontrasterne, da de studerende forleden viste deres udviklingsarbejde fra lokale institutioner frem.
En gruppe på seks studerende havde besøgt et flygtningecenter for at arbejde med temaet livshistorier.
“Det handler om at bruge historierne som tilgang til din egen udvikling, og vi bad dem om at fortælle deres gennem fotografi,” sagde pædagogstuderende Jesper Nydahl Biel.

Flygtningene fandt billeder fra hjemlandet på for eksempel Facebook, og så skulle de fotografere en 'lokal kopi' af billedet ved at lave en opstilling og baggrund, der lignede originalen.
“Én af dem var en storbydreng med masser af Facebookbilleder og en Twitterprofil. En anden var bondedreng og havde aldrig haft et kamera i hånden før. For ham var det svært at skulle fortælle, hvem han var gennem fotografi, men det blev rigtigt godt”.

Udstillingen omfattede også tegninger. Én af dem forestillede en flygtningebåd, hvorfra menneskene faldt ned i havet.
Ferniseringen var opdelt efter emne og fag. På gangen stod tre studerende med det filosofiske spørgsmål hvad er det gode liv?. Det havde de stillet borgerne på et bosted for psykisk og fysisk handicappede.

“Svarene var meget konkrete og passede ikke helt med pædagogernes mere overordnede forestillinger om det,” sagde pædagogstuderende Casper Jakobsen.
I alt delt3og 90 studerende i projektet, som altså både rummede lys og skygge.

Fakta
Alle studerende går på modul 12 på pædagoguddannelsen, hvor fokus er på udviklingsarbejde.
Det er et systematisk arbejde, som man sætter i værk for at forandre eller udvikle den pædagogiske praksis.
Ud over de nævnte projekter har de studerende arbejdet med måltidspædagogik og med digital leg og læring.