Fortsæt til indhold

Børn, dyr, maskiner og grundlov

Arkiv
Jan Partoft

Årets dyrskue er den kommende weekends store begivenhed. Dyrskuepladsen bliver fyldt med dyr, maskiner og boder, så der er noget for hele familien. Dyrene er selvfølgelig rigt repræsenteret. Der er tilmeldt cirka 1.800 dyr. Man kan se 253 malkekvæg, 296 kødkvæg, 52 får, 32 geder, 240 kaniner, 111 fjerkræ. Hertil kommer 200 showheste, dyr i 4Hs børneskue samt flere dyr, der indgår i børneaktiviteter rundt på pladsen. For de teknisk interesserede er flere 150 udstillere med maskiner og tekniskudstyr til land- og skovbrug. Børnene både udstiller i eget børnedyrskue hos 4H og de har mulighed for at gå egen rute på pladsen. Ruten fører frem til gode oplevelser for børn. Det er lige fra en halmlabyrint til bueskydning og et kig på malkerobotterne. Dyrskuet finder sted fra 3. til 5. juni, så grundlovsdag bliver også markeret om søndagen. Her er det spørgsmålet ‘Hvad skal vi med landet?’, der bliver omdrejningspunktet for talerne. Grundlovsmødet finder sted fra klokken 13 til 14. Åbningstiderne fredag og lørdag er fra klokken 8 til 20 og søndag fra klokken 8 til 18. De tre dages program kan findes på roskildedyrskue.dk. Her kan man også købe billetter til skuet.