Sol over Vadehavsløbet
Flere end 300 deltagere fra hele landet deltog i Vadehavsløbet søndag
løb Den meget smukke Domkirkeplads ved Ribe Domkirke dannede søndag rammen om Vadehavsløbet 2016. Her havde arrangørerne, Øster Vedsted Cykle Club(ØVC), Esbjerg Cykle Motion(ECM) og AM-Management valgt Domkirkepladsen som start- og målområde. Tidligere har Vadehavsløbet haft start og mål fra Esbjerg. Dagen startede køligt og overskyet, men op ad formiddagen brød solen igennem skyerne, Domkirken og Ribe viste sig fra sin smukkeste side. Domkirkepladsen skabte en flot kulisse for 307 cykelmotionister, der deltog i løbet. Alle 3 ruter førte ud forbi Kammerslusen og Bjerget ved Vilslev, som er en del af Nationalpark Vadehavet. Derfra videre ud i regionen. Som slutteligt havde opløb med indkørsel syd fra Ribe indtil Domkirkepladsen. ”Det er helt naturligt for Vadehavsløbet, at vi har start og mål i hjertet af Ribe og Nationalpark Vadehavet. Her i regionen kan vi ikke byde på bakker og kuperet terræn som andre steder," fortæller løbsarrangør Preben Stausholm fra ECM. "Men vi har et utroligt smuk natur, som vi gerne vil vise frem. Deltagerne var begejstret for de meget smukke ruter, de var på. Vi fandt dog ca. 600 højdemeter til deltagerne og for vores region er det temmelig meget," siger han.
Fra hele landet
Medarrangør Claus Berg, AM-Management, fortæller, at der var deltagere fra hele landet, og man forsøger nu at få Vadehavsløbet som en fast tradition i Ribe: "Vi har potentiale til at tiltrække mange deltagere og skabe et festlig indslag på torvet i Ribe og ved Domkirkepladsen," siger han. Arrangørerne afholder om kort tid evalueringsmøde og fastsætter der en ny dato for Vadehavsløbet.