Fortsæt til indhold

Løb med - og støt klovnene

Arkiv
Arkiv

På lørdag kan du få god motion og samtidig støtte de Danske Hospitalsklovne.
Årets klovneløb finder sted i Aabenraa, hvor der er start og mål ved skovelegepladsen i Hjelm Skov. Ruten er en børnevenlig kort rundstrækning på omkring 2,5 km. Det er ikke tiden, der tæller – men udelukkende at have det sjovt og være med.
“Vi får også selskab af en rigtig hospitalsklovn. Så gøgl og sjov vil der være masser af for de mindste. Klovnenæser til alle og de børn som ønsker det bliver malet i ansigtet,” lyder det fra arrangørerne Aabenraa Kommune og Adecco A/S i en pressemeddelelse. Mere information på www.klovnelob.dk