Fortsæt til indhold

En virtuos og romantisk aften

Kendte og ukendte romantikere er temaet for næste koncert med symfoniorkestret

Arkiv
Arkiv

Aftenens solist er koncertmester for 2. violinerne og har spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester i over 16 år. Sammen med den unge danske dirigentkomet Christian Kluxen står de i spidsen for Sønderjyllands Symfoniorkester med Wieniawskis violinkoncert samt værker af Mozart, Schubert og Brahms.
Kendte og ukendte romantikere. Det er temaet for koncerten, som byder på Schuberts ufuldendte symfoni. De fleste komponister efterlader sig ufuldendte kompositioner ved deres død, men mange omstændigheder gør Schuberts Symfoni nr. 8 til noget specielt. Der er forskellige teorier om, hvorfor symfonien kun består af to satser. Men uanset hvilken man bekender sig til, er de to færdiggjorte satser blandt verdens mest spillede koncertværker Derudover spilles et par af Brahms' populære og elskede Ungarske danse - foruden violinkoncerten af Wieniawski. Det forstår man godt, for såvel dansene som violinkoncerten er romantiske helt ind til benet.
Nu kan andre end violinister så også lære det smukke værk at kende, når orkestrets koncertmester for andenviolinerne, Mihaela Oprea, er solist.
”Wieniawskis musik passer utrolig godt til mit temperament. Den er fuld af karakter, virkelig virtuos - og meget romantisk. Jeg glæder mig til at spille koncerten,” siger hun.
Det på torsdag den 2. juni kl. 20 i Koncertsalen Alsion.

Violinist Mihaela Oprea.