Misbrug og mistrivsel

Rådshusgården var fyldt lørdag d. 28. maj, da Køge Udsatteråd havde inviteret til Udsattedag under overskriften 'Tør du tale om et tabu? - det gør vi!'. Dagen blev indledt med en velkomst fra formanden for Udsatterådet, Lissie Kirk, og næstformand Morten Mus Andersen.
Dagen skulle handle om de store emner, som mange anser for værende tabu, og som er svære at få taget hul på - nemlig rusmiddelsmisbrug og psykisk sygdom. Der var repræsentanter fra foreninger og støttegrupper som blandt andet Anonyme Alkoholikere, Lænken, Gnisten, SSP, Den Gule Dør og flere andre.
Lisbeth Zornig og Ole Sørensen, der begge har stor indsigt i livet og arbejdet med misbrug og psykisk sårbarhed, var inviteret til at holde oplæg.
Lisbeth Zornig pegede på, at det er farligt at se på, hvad der tales om i pressen og dermed antage, at det er de samme problemstillinger, der gør sig gældende i Køge kommune. Mange tænker, at hjemløshed og anbragte børn er de største problemer, da det er to områder, som får rigtig meget taletid. Det er derfor vigtigt, at man ser på de tal, der foreligger, inden man fastlægger sit indsatsområde.

Misbrug og tabu

Omdrejningspunktet for Lisbeth Zornigs tale var et generelt problem, som hun mener, samtlige kommuner har udfordringer med, nemlig det problematiske familieliv når mor eller far drikker, og hvor det ofte kan være svært at bede om hjælp.
"Der er 6000 hjemløse i Danmark på landsplan, til sammenligning er der 120.000 børn, der lever i familier med alkoholproblemer. Der er 12.000 børn, der er anbragt i hele Danmark.
I Udsatterådet kiggede vi som noget af det første på tallene for Køge Kommune for at blive enige om et fokus. Der er seks hjemløse borgere i Køge Kommune, og det er alvorligt nok, men det er måske ikke det, der skal være på top tre i denne kommune. Vi fik hurtigt på plads at rusmiddelsmisbrug, tabu og fordomme overfor psykiske lidelser og udsathed, og mødet med forvaltningen, er det som er Køges brændende platform. Det er så det rådet arbejder med aktivt," sagde Lisbeth Zornig.
Et af budskaberne på Udsattedagen var, at misbrug er en sygdom, på linje med en fysisk sygdom. Det kan være rigtig svært at bede om hjælp, fordi alkoholen hele tiden overtager, og kroppen vil have mere. Lisbeth Zornig fortalte blandt andet de fremmødte om familier, hvor misbrugeren har travlt med at få diagnosticeret børnene, fordi det fjerner fokus fra misbrugeren. Derfor tror mange af de børn, der vokser op i familier, hvor misbruget skjules, at det er dem, der er noget galt med. Her råder Lisbeth Zornig til, at man altid diagnosticerer omgivelserne, før man ser på børnene. Børn af misbrugere lider under frygt, uvished og uforudsigelighed. Er det i dag far ligger på gulvet, og har tisset i bukserne? Ligger mor igen og sover? Eller måske det der er værre.

Selvmord og følgevirkning

"Som jeg har nævnt før, er der 120.000 børn, der lever i familier med alkoholmisbrug. Jeg snakker ikke om overskridelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, jeg snakker om den uforudsigelighed, som alkohol introducerer i et barns liv. Tuba er en organisation under Blå Kors, der giver rådgivning til børn og unge af alkoholmisbrugere. Tuba har lavet en masse undersøgelser, og én af dem fortæller, at en tredjedel af de børn, der lever i familier med alkohol, de lever under det, som man vil kalde forældrenes selvmordsadfærd. Altså at forældrene truer med selvmord, forsøger selvmord eller rent faktisk begår selvmord. Hver tredje af de 120.000 børn kommer hjem, og er måske dagligt bange for, om mor eller far lever. Den frygt er ikke ubegrundet, for hver fjerde barn af alkoholmisbrugere oplever, at mindst én af forældrene dør, inden de fylder 18 år. Det er måske det tidspunkt, hvor børn taber mest i omfang, men der går jo også en tid forud for, at man dør af sit alkoholmisbrug," fortæller Lisbeth Zornig.

Vigtig hjælp

Det kan være rigtig svært at spotte de familier, hvor misbrug er en del af hverdagen. Mange børn er pæne og rene, lever et på overfladen normalt liv med fritidsinteresser, og kommer på ferier. Disse børn opfordrer Lisbeth Zornig til, at man er ekstra opmærksom på. Livet for børn af misbrugere kan være hårdt, og der kan være en stor opgave i at samle op på børnene senere i livet.
"Når børnene vokser op, og hvis de ikke får noget behandling af den ene eller anden art, så er der risiko for, at en tredjedel af dem selv udvikler misbrug. Det er så typisk drengene, der gør det. En tredjedel gifter sig med en misbruger, og det er så omvendt typisk pigerne. Og en tredjedel lider af en psykisk lidelse. Det er kommunalt set en rigtig god idé at lave effektiv behandling, fra børnene er helt små, fordi det ellers koster kommunen kassen, når de så bliver voksne," forklarede Lisbeth Zornig et fokuseret publikum.