Fortsæt til indhold

Projekt job i Fuglevængets børnehus

Børnene har haft projektuger om forældrenes job

Arkiv
Arkiv

Børn i institutioner hører hver dag, at mor og far er taget på arbejde, men hvor tager de mon hen? Det ville Fuglevænget gerne finde ud af gennem fire ugers projekt om emnet.
Hver uge i projektet har haft et tema så som job med transport, redning, pleje og omsorg, håndværker, butik og dyr. Forældrene har hjulpet utrolig meget med viden, deltagelse og materialer, hvilket både har givet børnene og personalet meget mere viden om forældrenes arbejde.
Fuglevænget har summet af aktivitet både inde og ude. I ugen med temaet håndværker har børnene arbejdet med træ, maling, plastik, jord og metal. De har været på ture, hvor de set det i real aktion. De fik besøg af to politihunde, politibil, brandbil og ambulance og besøgte selv Køge sygehus. Der var aktiviteter, hvor de legede sygehus med venteværelse og behandling af små skader, som alt sammen har bidraget med at give børnene et indblik i den voksne jobverden.