Odense ZOO dropper Byens Ø
Lavere besøgstal end forventet får Odense ZOO til at droppe udstillinger på Byens Ø
Selvom de to udstillinger “Dinosaurerne kommer” og “Planet Shark” har været meget populære, stopper Odense ZOO med at lave udstillinger på Byens Ø. Det oplyser Odense ZOO i en pressemeddelse.
Odense ZOO vil i stedet bruge deres kræfter på at videreudvikle Europas bedste zooligske have på Søndre Boulevard:
“Vi er stolte over, at vi har kunnet vise havens naturvidenskabelige engagement i en anden ramme end den klassiske zoologiske have. Dertil har vi fået vigtig viden, vi kan anvende i udviklingen af haven på Sdr. Boulevard, hvilket vi glæder os til at bruge kræfterne på fremadrettet,” siger direktør i Odense ZOO, Jens Odgaard Olsson.
Når Odense ZOO stopper engagementer på Byens Ø, hænger det sammen med et lavere besøgstal end forventet, og at det er en udfordring at drive attraktioner samtidig på forskellige locations.
Odense ZOO er dog ikke blevet afskrækket af at arbejde med udstillinger, men det bliver i fremtiden på Søndre Boulevard.