Fortsæt til indhold

Besøgsrekord på Vestfyn Trækker

Arkiv
Arkiv

9.247 besøgte transportmessen Vestfyn Trækker, som netop er afholdt for tiende gang. Det var 584 flere end i rekordåret 2014.
“Det har været en kæmpe succes. Vi har fastholdt alle de sædvanlige udstillere og besøgende – og er samtidig nået ud til et endnu bredere publikum. Faktisk har mange af udstillerne allerede henvendt sig for at reservere samme stand næste gang,” siger arrangøren, administrerende direktør Per Mikkelsen fra VBG GROUP Sales A/S.
Da VBG første gang holdt messen i 2000, var der 40 udstillere på 5000 kvadratmeter. I år var tallene steget til 150 udstillere og 55.000 kvadratmeter.