Roskildes ‘Fælles tredje’

I den pædagogiske verden, findes et begreb der kaldes ‘Det fælles tredje’. Det fælles tredje er det som de enkelte medarbejdere arbejder hen imod, det fastsatte mål, eller den fælles hensigt. Det er altså det som er vores fælles mål, der er fastsat i det fællesskab som medarbejdergruppen udgør. Civilsamfundet i Roskilde, eller det som jeg helst vil kalde det frivillige miljø, har brug for ‘Et fælles tredje’. Roskilde skal i 2016 modtage mere end trehundrede flygtninge, hvilket er ti gange så mange som indtil for få år siden. Det er mit indtryk at det i Roskilde ikke er en uoverkommelig opgave, for byen står sammen om opgaven og mange frivilliggrupper engagerer sig, på hver deres måde og ud fra hver deres værdisæt, i integrationen af de nye borgere. Det går godt, allerede fra asylansøgerne bliver placeret på asylcenter Roskilde på Sankt Hans. Asylansøgerne er glade og taknemmelige over at bo i en dejlig by som Roskilde, hvor de meget hurtigt føler sig hjemme og velkommen. I mit arbejde som frivillighedskoordinator, møder jeg ofte frivillige fra foreninger, netværk og organisationer, der beskæftiger sig med det samme, blot under forskellige betegnelser. Det gælder f.eks. matchning af flygtninge med danskere, hvor der dannes personlige relationer én til én. Familienetværk, venskabsfamilier, Venner Viser Vej osv. Formålet med de forskellige tilbud er det samme, nemlig at få danskere og flygtninge til at mødes og integrere de nye mennesker der er kommet til Roskilde og indsluse dem i det danske samfund. Det er en skam at vi bruger mange kræfter hver i sær på den samme indsats. Som formanden for Røde Kors ynder at sige “Der er nok mennesker i nød til os alle” I den sidste ende vil vi jo alle sammen det samme, nemlig at give flygtningene de bedste betingelser for at starte et nyt liv i Danmark. Der er, set fra min stol, et udtalt behov for at få koordineret indsatsen på dette og mange andre områder. Jeg er overbevist om at lokalpolitikerne i byrådet og embedsmændene i kommunen yder deres bedste for at løfte opgaven, men de kan helt sikkert ikke gøre det uden borgernes frivillige indsats. Vi savner et sted at mødes. Et sted hvor flygtninge og roskildeborgere kan mødes og lære hinanden at kende. Et hus hvor frivillige organisationer kan samle deres kræfter så indsatsen for integreringen af de nye borgere kan styrkes og fokuseres. Et mødested hvor relationsdannelsen mellem danskere og flygtninge kan dyrkes og gro til gavn for Roskilde som lokalsamfund. Et sted hvor den demokratiske samtale er i centrum, hvor samtalen om det danske samfund kan formidles mellem borgere danskere og flygtninge. Et sted hvor vi kan spise sammen, lære af hinandens kulturer og få mangfoldigheden til at blomstre og udvikle samfundet. Hvis integrationen skal lykkes, er det nødvendigt at fokusere indsatsen… også den frivillige. Jeg vil opfordre politikerne, måske sammen med Byens Hus, til at indkalde til et møde, hvor en lang række af demokratiske samtaler kan begynde. Samtaler der involverer foreninger, enkeltpersoner, flygtninge, asylansøgere, unge og gamle. Ægte samtaler, hvor der er plads til at være uenige, men hvor kompromisets svære kunst er i højsædet, så det ikke bare bliver samtaler, men en vej til et ‘Fælles Tredje’, et sted hvor flygtninge og roskildeborgere kan møde i et nyt forpligtende fællesskab. Samtaler hvor demokratiet viser sig fra sin bedste side, hvor meninger kan brydes uden at vi skilles i vrede og hvor opdragelsen til deltagelse i det danske demokrati kan begynde. Jeg håber at der er nogen der efter at have læst dette, føler sig inspireret til at tage handsken op... God sommer til alle Rødt citat “Jeg er overbevist om at lokalpolitikerne i byrådet og embedsmændene i kommunen yder deres bedste for at løfte opgaven, men de kan helt sikkert ikke gøre det uden borgernes frivillige indsats.”