Fortsæt til indhold

Lokalt hold i paintball-liga

Paintball er ikke bare en sjov fornøjelse. Det er også en sport med sin egen liga. Og den er lokale Paintball Premium med i

Arkiv
Peter Friis Autzen

Der bliver smæk for skillingen, når paintball-ligaen, DKPL, kommer til Fredericia den 12. juni.
Det sker på Premium Paintballs afsidesbeliggende bane på Bundgårdsvej 40 i Erritsø.
DKPL-ligaen består af syv hold fra det meste af landet. Turneringen varer fra marts til september.
Paintball Premium stiller med et hold, der er nøje udvalgt blandt banens brugere.
“En gang om måneden afholder vi en åben turnering, hvor alle kan komme og være med. Der er som regel 30-40 mand med. Og ud fra dem sætter vi så liga-holdet,” siger Morten Bang Larsen.
Han er medindehaver af banen i Erritsø men er ikke selv med på holdet.

Nummer fem af syv

Lige nu ligger Paintball Premium nummer fem i ligaen, der altså består af syv hold.
“Så vi skulle meget gerne have point den 12. juni. Men nu har vi jo også hjemmebanefordelen, så mon ikke det lykkes,” siger Morten Bang Hansen.
Publikum er velkommen til at overvære kampene, men de kan ikke selv deltage.
Det er gratis at se på.

Der er knald på, men ingen krudt, når paintball-spillerrne er i aktion.
Kukkuk