Nyt klaver i kirken
Maugstrup Kirke har fået nyt klaver og det fejrer man med musikaften
Peter Rasmussen
Et skinnende og velklingende klaver er nu flyttet ind i Maugstrup Kirke. Det er en glædelig begivenhed, og den skal fejres.
"Udover at være et fantastisk soloinstrument rummer klaveret også utallige andre muligheder, som giver det en stor samlende kraft: Man bruger klaveret til at arbejde med kor, til at spille sammen med andre - instrumenter og sangere, og til at undervise og underholde. Klaveret kan både lyde som et helt orkester og som en lille barnestemme," fortæller organist Julia Tabakova, som inviterer til men festlig musikaften i kirken på onsdag den 15. juni fra klokken 19.30. Der er fri entré, og et glas vin efterfølgende.