Den ny domprovst indsættes på søndag
Den nye domprovst for hele Haderslev Domprovsti indsættes på søndag d. 12. juni kl. 14.00 ved en festgudstjeneste i Haderslev Domkirke
"Vi håber så mange som muligt vil komme og byde Torben Hjul Andersen og hans familie velkommen og gøre dagen festlig," udtrykker menighedsrådsformand Paul Erik Brodersen fra Haderslev Domsogn.
"Samtidigt vil vi invitere alle med over i Den Gamle Latinskole, hvor festen fortsætte med reception for vores nye præst og provst."
Den 56-årige Torben Hjul Andersen kommer fra en provstestilling i Slagelse og bliver også stedfortræder og teologisk rådgiver for biskop Marianne Christiansen, der indsætter ham ved gudstjenesten på søndag eftermiddag kl. 14.00.
Udover denne invitation til alle borgere i Haderslev, deltager provstiets præster også.