Håndbold i Over Jerstal
Seniorafdelingen afholder opstartsmøde torsdag den 16. juni klokken 19.30 i Over Jerstal Hallens kantine
Den tid er ikke så fjern, hvor alle borgere i Over Jerstal gik til håndbold i den lokale hal, hvor man mødte hold fra langt større byer.
Nu genopstår håndbolden som Fugl Phønix. Seniorafdelingen afholder opstartsmøde torsdag den 16. juni klokken 19.30 i Over Jerstal Hallens kantine. Mødet er både for herrer og damer. Her vil man drøfte forventninger, holdtilmeldinger, træningstider, trænere og holdledere og hvad der ellers måtte være at tale om.
“Vi vil meget gerne have en tilkendegivelse fra de som kommer - og mindst lige så gerne fra de som er forhindret men interesseret i at spille,” siger Linda Eriksen fra Over Jerstal Håndboldklub. Hun kan mailes til på mailadressen:
jafikili@icloud.com.