Fortsæt til indhold

Sveder til KFUM

Arkiv
Foto: Erling J. Pedersen

KFUM missede den oplagte chance for at komme med i oprykningsspillet i hjemmebanekampen mod Greve. Her var kravet at holdet tog sejren, men kampen endte uafgjort med 2-2. Dermed holder Greve sin føring over KFUM med et enkelt point.
Nu skal KFUM være mere end heldige, hvis holdet skal snuppe Greves andenplads, i løbet af de to sidste kampe. Greve skal tabe eller spille uafgjort i mindst en af sine kampe, og KFUM skal vinde begge. For KFUM's vedkommende bliver det en hård opgave. Holdet er i den kommende weekend ude. Modstander er Varde, der har noget at kæmpe for, da holdet ligger lige under nedrykningsstregen. Sidste kamp er mod FC Sydvest, der er sikre på oprykning.
KFUM havde ikke heldet med sig i kampen mod Greve. Det var gæsterne, der scorede først og det skete 11 minutter inde i kampen, efter at KFUM havde tabt bolden.
Resultatet blev udlignet efter 31 minutters spilletid. Luka Dumic sendte bolden i mål efter et KFUM hjørnespark af Mads Pfeiffer, som Mico Elvig headede til Dumic. KFUM's andet mål faldt to minutter efter, det var igen Luka Dumic, der sendte bolden i mål efter et godt opspil af blandt andre Lars Nielsen.
2-1 stillingen holdt i 10 minutter. Der fik Greve scoret til 2-2 efter et hjørnespark.
Selv om KFUM forsøgte at ændre på det resultat, i løbet af 2. halvleg lykkedes det ikke. Kampen blev også mere mat efterhånden som uret tikkede og temperaturen steg i på den solbeskinnede bane.
ja-

Resultatet på 2-2 var der ikke begejstring for hos KFUM's spillere. En sejr havde gjort en oprykning til 2. divsion mulig.