Et ikon siger stop
Holdleder for Nord-Als Boldklubs første hold i mere end 25 år har valgt at trække sig
Når den sidste turneringskamp i foråret 2016 fløjtes af, siger et ikon for seniorfodbolden i Nord-Als Boldklub stop. Holdleder for klubbens første hold i mere end 25 år, Henning Carlson, har valgt at trække sig tilbage, for at nyde sit holdleder-otium.
Klap på skulderen
Med Henning Carlsons stop er en epoke i Nord-Als Boldklub forbi. Henning startede som holdleder i 1991 og har siden arbejdet sammen med ikke mindre end 13 trænere. Igennem de mange år har Henning opmuntret og klappet et hav af spillere på skulderen, og lige netop det har altid været hans store styrke.
Sølvnål for arbejdet
I 2011 modtog Henning DBU Jyllands sølvnål for sit mangeårige frivillige lederarbejde, som udover holdleder tjansen, stadigvæk indbefatter ugentlig hjælp ved NB"s lottospil samt diverse NB arrangementer.
Henning Carlsons sidste kamp som holdleder spilles lørdag den 18. juni på Grænsestadion i Kruså kl. 13.30. Der er mulighed for at tage afsked med Henning ved hjemmekampen den 9. juni kl. 19 ved Nordals Idrætscenter.