Fortsæt til indhold

Farvel Statoil - velkommen Circle K

Statoil Åbenråvej 1 i Haderslev bliver til Circle K

Arkiv
Arkiv

Af Mette Henriksen

Statoil Åbenråvej 1 i Haderslev har skiftet navn og udseende og bliver til Circle K. I løbet af 2016 ændres Statoil farverne på alle stationer i hele Danmark til Circle K's farver – rød, hvid og orange.
Selv om medarbejderne kommer til at se anderledes ud i deres nye uniformer, er det stadig de samme ansigter, kunderne møder, når de i fremtiden kommer på Circle K.
"Det er en stor dag for os, og vi har glædet os længe. Vi er stolte af vores historie under Statoil navnet, men nu starter et nyt kapitel for os, hvor vi håber at kunne gøre Circle K endnu mere populær og kendt, end Statoil har været. Alle de gode ting fra Statoil tager vi selvfølgelig med vider2," siger Karsten Wolff, Butikschef i Circle K Åbenråvej 1 i Haderslev.
Inden årsskiftet har alle Statoil stationer i Danmark skiftet til Circle K facade og i alt skifter ca. 1.500 stationer i Skandinavien, Irland, Baltikum, Polen og Rusland. Det europæiske og russiske stationsnet vil være komplet i 2018. På verdensplan er der næsten 11.700 Circle K stationer i 23 lande fordelt på tre kontinenter, som får den nye opdaterede Circle K facade i denne periode.
"Vi går nu ind i en ny fase som en del af et stærkt globalt brand med en klar lokal forankring. Det vigtigste vil altid være at give vores kunder den bedst mulige oplevelse på vores station."