Fortsæt til indhold

Stafettere, kom ud af starthullerne!

Stafet for Livets frivillige håber, folk vil tilmelde sig, så sidste års tal kan slås

Arkiv
Nina Møller

“Der bliver jo ikke udsolgt, så folk er lidt sløve.” siger holdtovholder Elisabeth Nordentoft. Man kan med andre ord beslutte sig i sidste øjeblik og oprette et hold eller bare møde op og gå, løbe eller cykle på det åbne hold. Men arrangørerne af Stafet for Livet i Varde så jo gerne, at tallene på hjemmesiden gik lidt op.
I skrivende stund er der tilmeldt 33 hold. Det er lidt flere end sidste års 27. Der er 41 fightere lige nu, og man kan også i sidste øjeblik nå at få sig en gul fighter-t-shirt. Sidste år deltog 1004. Lige nu er der 754 tilmeldte deltagere.
Det kryber langsomt opad, og det kan godt slå 2015, hvis folk kommer ud af starthullerne:
“Vi håber meget, at vejret holder. Sidste år regnede det,” siger Elisabeth Nordentoft.

Cykling om natten

Noget nyt i år er spinning i spiseteltet hele natten igennem. Er man mere til at cykle udendørs, kan man gøre det både på almindelig cykel og på en mountainbike-rute for øvede. Cykling tæller også i det samlede regnskab. Stafetten foregår på Ølgod Stadion 11.6. kl. 11 til 12.6. kl. 11. 24 timer.

Det koster 100 kroner for voksne og 50 kr. for børn. Tilmeld dig på http://www.stafetforlivet.dk/stafet/varde eller ring til Elisabeth Nordentoft på tlf. 28 38 60 50.