Fortsæt til indhold

Haveskole for dig, der er en smule grøn i haven

Havearkitekt og forfatter Laila Sølager giver undervisning i havens muligheder.

Arkiv
Arkiv

Haveskole Hvordan får man egentlig en stor flad grund til at blive til en frodig, men nem have? Det og mange andre spørgsmål kan man få svar på med nogle få timers Haveskole – første gang søndag den 12. juni i Geografisk Have. Havearkitekt og forfatter til blandt andet Politikkens Store Havebog Laila Sølager står for undervisningen og øser ud af sin store viden med fokus på ”Hvor skal jeg begynde for at haven lykkes i første hug? ”. Undervisningen er for alle og foregår i Geografisk Haves vækst. Deltagerne kommer også ud i haven, hvor man skal se på bunddækkeplanter, ruminddeling, velegnede træer og meget mere. ”Jeg glæder mig til at give gode råd og fif videre, og ikke mindst til at besvare de spørgsmål, som den nye haveejer står med. Undervisningen bliver justeret alt efter deltagernes behov, så alle får maksimalt ud af det”, fortæller havearkitekt Laila Sølager i en pressemeddelelse. Kurserne foregår i juni, august og september over tre søndag formiddage. Der kan maksimalt være 20 på hvert hold, så det gælder om at være hurtig, mens der endnu er ledige pladser. Hele programmet og mere information om de tre kursusdage kan ses på www.geografiskhave.dk. Du kan også få tilsendt et trykt program ved henvendelse på info@geografiskhave.dk. Yderligere oplysninger kan fås hos leder af Geografisk Have, Lene Holm, mobil 24 46 61 46 eller hos havearkitekt og forfatter Laila Sølager på mobil 51 37 38 48.