Kor søger syngende piger og drenge
Arkiv
Sønderjysk Pigekor og Drengekor holder optagelsesprøver for nye sangere.
Det sker fredag den 10. juni klokken 16.00 på Sønderborg Musikskole på Skovvej 16.
Prøven er for piger mellem 6 og 16 år eller drenge mellem 7 og 13 år.
"Det er ikke svært eller farligt at gå til optagelsesprøve - vi synger bare lidt sammen, så vi kan høre, hvordan børnenes stemmer fungerer. Langt de fleste har en meget flottere sangstemme, end de selv tror - den skal bare opdages," fortæller chefdirigent Mette Rasmussen.
Forhåndstilmelding til optagelsesprøven er nødvendig på www.sjpigekor.dk.