Fortsæt til indhold

Børn skal lave sund og sjov mad i ferien

Fire unge kvinder har arrangeret en børnemadskole i Sønderborg

Arkiv
Mikkel Hansen

mad I uge 30 kommer der gang i gryderne, når skolekøkkenet på Humlehøj-Skolen danner ramme om en madskole for børn i alderen 8-12 år. "Vi smider forældrene ud af køkkenet og lader børnene overtaget madlavningen," fortæller Kira Nomanni, der står bag skolen i Sønderborg sammen med Pernille Johansen, Sara Ramsing og Pia Neumann. "Tre af os læser Ernæring og Sundhed, og vi har alle en passion for at arbejde med børn," forklarer Kira Nomanni om baggrunden for, at de tre unge kvinder har taget initiativ til en madskole i Sønderborg. Madskole-konceptet findes over hele landet, og i Sønderborg foregår det på Humlehøj-Skolen. "Vi skal lave mad hver dag, men vi har også aktiviteter udendørs som f.eks. sjove lege, hvor børnene lærer om blandt andet ernæring, økologi og madspild. Hvis vejret er til det, vil vi også lave mad over bål en dag. Vi satser også på en udflugt med jord til bord som tema," fortæller Kira Nomanni. Forældrene bliver dog lukket ind i køkkenet en enkelt gang, når der er familiedag i køkkenet. "Vi håber, at madskolerne kan være med til at give børn et indblik i sund kost, og forhåbenligt tager børnene de gode vaner med hjem - og så kan de måske lære deres forældre noget," siger Kira Nomanni. Hun håber, at madskolen vender tilbage næste år. Der er kun få pladser tilbage. Tilmelding skal ske på www.madskoler.dk. Det koster 550 kroner. Madskoler Madskolerne foregår over hele landet i sommerferien. Skolerne er et samarbejde mellem Landbrug & Fødevarer, 4H og REMA 1000.