Fortsæt til indhold

Ny butik med møbler

Røde Kors åbner på lørdag en ny genbrugsbutik med møbler

Arkiv
Arkiv

Den såkaldte Barmhjertighedens Gade i Vejle bliver fremover endnu mere barmhjertig.
Flegmade, som af nogle omtales som 'Genbrugs-gaden' bliver fremover endnu mere attraktiv, idet Røde Kors Vejle åbner en genbrugsbutik med møbler på adressen Flegmade 13 B, altså på samme gade, hvor der i forvejen ligger en genbrugsbutik med tøj - helt præcist i nummer 11.
Den butik startede for nogle år siden og har nu landets næststørste omsætning.

Ny æra

Det er successen i denne butik samt kundernes efterspørgsel på møbler og indbo, der har givet bestyrelsen mod på at starte en ny æra. Og det lover godt.
“For få uger siden varslede vi, at vi ville åbne en ny butik. Allerede nu har borgernes good-will med hensyn til at donere møbler været så markant, at vi har været nødsaget til at leje en ekstra lagerhal for at kunne huse møblerne - et skønt problem,” skriver Røde Kors Vejle i en pressemeddelelse.
Med den nye butik håber vi, at borgerne i Vejle og Omegn vil støtte det frivillige arbejde i deres egen by. Deres donation/køb gør det muligt at støtte mennesker i nød over hele verden - og selvfølgelig også i Danmark. Åbningen finder officielt sted den 11. juni.