Fortsæt til indhold

Fotoudstilling af forladte steder

Arkiv
Arkiv

Udstilling Amatørfotograf Uffe Thorning udstiller sine Urban Exploration fotos på Kolding Bibliotek. Biblioteket inviterer til fernisering. Urban exploration er en subkultur, der afsøger skjulte og utilgængelige bygninger og steder. Den mest almindelige form for urban exploration går ud på at besøge steder, der er forladte. Det er sådanne steder Uffe Thorning tager billeder af. “Jeg tager oftest billeder af forladte huse eller virksomheder. Steder, som af den eller anden grund, står forladte og ofte forfaldne. Det sætter nogle tanker i gang i mig, hvad skete der? Hvad ligger bag? Hvor blev der af de folk der i sin tid boede, eller havde sin gang på stedet?” forklarer Uffe Thorning i en pressemeddelelse. Der er fernisering på fotoudstillingen torsdag den 9. juni klokken 18 i kælderen på Kolding Bibliotek. Alle er velkomne. Udstillingen løber frem til 15. juli 2016.