Sol, sommer og friluftsbad
Arkiv
Dagene er blevet længere, solskinstimerne flere, og sommeren er nu over os. Og lørdag den 4. juni kommer sommerfølelsen helt tæt på, når Odense Friluftsbad springer sæsonen i gang. Det oplyser Odense Idrætspark i en pressemeddelelse.
37.327 gæster besøgte Odense Friluftsbad sidste sæson og hvinede i vandrutsjebanerne, sprang fra udspringstårnet og spillede beachvolleyball.
Friluftsbadet, Elsesmindevej 50 åbner lørdag den 4. juni kl. 10:30. Åbningstiderne er mandag til fredag kl. 13-18:30 på skoledage og kl. 10:30-18:30 på skolefridage og i weekenden.
I skolesommerferien er der gratis adgang for børn under 14 år kl. 10:30-11:30.