Fortsæt til indhold

Hold fingrene fra det lokale demokrati

Arkiv
Arkiv

Christian Haugk, medlem af byrådet for Socialdemokraterne Vranderupvej 45 6000 Kolding Kommunernes Landsforening og regeringen er i gang med at forhandle om kommunernes økonomi for 2017. Jeg håber stærkt på, at Venstre og de borgerlige partier med deres nye bossword omprioriteringsbidrag, vil bruge lidt tid på fornuft og agere klogt. Repræsentantskabet i KL sender et klart og tydeligt signal til de politikere på Christiansborg, der så rasende gerne vil bestemme i den enkelte kommune: Stil op til kommunalvalget i stedet for at ødelægge det lokale demokrati. Med omprioriteringsbidraget sjofler regeringen det kommunale selvstyre. Det er et udtryk for magtarrogance og eneste bevæggrund er en kortsigtet omfordeling af de samme midler - men på en måde hvor de stjæler prioriteringsmulighederne fra det lokale demokrati. Det er ikke fairplay. Og det er heller ikke fair, at alle kommunale politikere nu skal slås om præcis de samme penge. Men det betyder, at regeringen slipper for at forholde sig til en kamp om nye penge til den kommunale velfærd. Smart synes de sikket selv – jeg finder det dumt. For den form for nulvækst løser jo præcis ligeså lidt som de penge der mangler – nemlig ingenting. Jeg håber, regeringen vil finde en bagdør der kan listes ud af. Hold fingrene fra det kommunale selvstyre, det er os i kommunerne der sammen med borgerne ved hvor skoen trykker i den enkelte kommune.