Fortsæt til indhold

Aktiviteter i ferien

Arkiv
Arkiv

For mange skoleelever er sommerferien det samme som fritid. I Aabenraa Kommune byder Aktiv Ferie på masser af aktiviteter, de kan gå til, når de holder fri fra skole.
Aktiv Ferie 2016 har netop udsendt sommerens katalog, der indeholder 60 forskellige aktiviteter. Blandt tilbuddene er ridning, tennis, dykning, svæveflyvning, oplevelser i Barfodsparken samt adskillige kreative aktiviteter. Der er ligeledes også mulighed for en tur til Jump A Lot i Nr. Hostrup og endelig at lære at spille bridge.Skoleelever fra 0.-5. klasse har sidst i maj fået det nye aktivitetshæfte, hvor alle tilbuddene er samlet. Elever i 6.-9. klasse har modtaget et postkort, der henviser til Aktiv Ferie på hjemmesiden www.aktivferieaabenraa.dk

Igen i år har flere foreninger og institutioner budt ind med mange forskellige aktiviteter.
“Vi er meget glade for den store opbakning, og at så mange børn og unge benytter sig af tilbuddene, og vi håber naturligvis på en lige så stor tilslutning i år som tidligere,” siger fritidskonsulent Kurt Koch fra Kultur, Plan & Fritid, der står for at arrangere Aktiv Ferie 2016.
Man kan deltage i aktiviteter over hele kommunen, og aktiviteterne er fordelt over hele sommerferien. Nogle af aktiviteterne er også skræddersyet, så de henvender sig til bestem-te aldersgrupper.