Fortsæt til indhold

Rejseoplevelser fra det gemte Himalaya

Bjergkæden inviterer onsdag d. 15. juni til foredrag om rejseoplevelser fra Himalaya

Arkiv
Arkiv

Kom og hør om rejseoplevelser og se flotte billeder fra Himalaya i Bjergkædens lokaler i Vestergade i Køge. Her bydes der indenfor til en spændende aften, hvor tidligere ansat Marie Stissing og globetrotter Henrik Andersen gæster butikken. De vil sætte fokus på ”Det gemte Himalaya” i Far West Nepal.
De vil fortælle om deres oplevelser fra den del af Himalaya, vi normalt aldrig hører om. I det nordvestlige hjørne af Nepal der grænser op til Tibet, i provinserne Mugu og Humla har tiden stået stille, så natur og kultur er stort set uberørt. Kom og få et par hyggelige timer med billeder og anekdoter fra vandreture gennem et af verdens fjerneste og mindst turistede områder.
Foredraget afholdes onsdag d. 15. juni kl. 19.00, og billetter til blot 50,- stk. kan købes i butikken eller på www.bjergkaeden.dk