Sankt Hans i Sognehaven byder på hele to bål
Du kan fejre midsommer i Sognehaven i Skrydstrup
Arkiv
Sankt Hans aften tændes der igen bål i den skønne præstegårdshave ved Sognehuset i Skrydstrup.
Arrangementet begynder allerede kl. 17.00 hvor der laves aktiviteter for børn, og børnenes Sankt Hans bål tændes senest kl. 18.00.
Kl. 19.00 begynder de voksnes Sankthansaften med musik og sang med Skrydstrup Koret, båltale og kl ca. 20.00 tændes Sankt Hans bålet. Årets båltaler er Sognepræst Peter Heini Glistrup.
Der bliver mulighed for at grille. Menighedsrådet tænder op i grillen fra kl. 17.00, og man medbringer mad til eget forbrug. Drikkevarer kan købes. Skrydstrup Menighedsråd serverer også kaffe og kage.