Fortsæt til indhold

Skal du se dronningen, og hvad betyder det for dig? spurgte vi folk på gaden i Varde

Arkiv
Nina Møller
Freelancejournalist Jens Jessen fra Varde ville se dronningen ved Vestjysk Automobillager og ville komme på sin gamle motorcykel. "I bund og grund er jeg royalist. Ikke med stort R, men det er fint, vi har et monarki, for så har vi noget, ikke alle har. Der er jo flest republikker."
Gunver Madsen fra Varde skulle stå ved rådhuset for at se dronningen. "Det er en oplevelse, man kan tage med på vejen. Lidt royal har man da lov at være!"
Lokalavisen mødte desuden en ung mand, Alexander Kærgaard Larsen på 22, som har trykket dronningen i hånden! "Det var, da jeg var 8-9 år gammel, og på en sommerlejr var vi på tur til Amalienborg. Dér på slotspladsen blev jeg én af de udvalgte, som dronningen trykkede i hånden. Jeg ringede til min mor og fortalte det. Jeg er glad for, vi har kongehuset. Jeg synes, dronningen har klaret det godt i mange når, og jeg tror også, hendes søn kommer til at klare sig godt." Alexander skulle ikke se dronningen denne gang. Men han har jo også forlængst opnået, hvad meget få danskere er heldige at opleve.