Kom til Sankt Hans aften i Damparken
Torsdag den 23. juni er der traditionen tro bål, hygge og underholdning i parken
Torsdag 23. juni fra klokken 19.00 til 23.00 er der traditionstro bål i parken, når der skal fejres Sankt Hans. Haderslev Garden sørger for musikken til fællessang, som blandt andet er den kendte midsommervise. Der vil være opstillet boder, hvor det er muligt at købe øl, vin, vand og pølser.
Båltalen bliver holdt af Børge Kock, byrådsmedlem, formand for stafet for livet og meget mere. Til sidst skal bålet tændes. Det sørger Haderslev Bueskyttelaug for, med brændende pile, da bålet med heksen er sendt ud på dammen på en tømmerflåde.
Alle er velkomne og der er gratis adgang.
Programmet lyder:
Klokken 19.00 Boderne åbner.
Klokken 20.00-21.00 Haderslev Garden musicerer.
Klokken 21.15 Båltale ved Børge Kock – bålet tændes.