Heksen letter fra Tørning
Tørning Mølle og Lions inviterer atter til Sankt Hans i de naturskønne rammer ved den gamle mølle
Når heksen skal sendes til Bloksbjerg på midsommeraftenen, kan hun flyve fra Tørning Mølle.
”Så er vi igen klar til en hyggelig Sankt Hans aften,” siger Bjarne Beck, daglig leder på Tørning Mølle. Han fortæller:
“Aftenen startes ud med en lækker gang helstegt pattegris, som forudbestilles på 7450 7450. Herefter går orkesteret Harlekin på scenen i Kultur- og Aktivitetsladen med en gratis koncert. Båltalen holdes af Henrik Rønnow, medlem af byrådet. Bålet tændes og heksen sendes til Bloksbjerg. Hele aftenen kan der købes drikkelse, kaffe og grillpølser mm. På bålpladsen bager Susanne og Keld snobrød med børnene. Det hele starter klokken 18.30 torsdag den 23. juni.”
Se mere på www.toerning-moelle.dk.