Nyt navn - samme service
Center for Fysioterapi og Akupunktur har fået nyt navn
Center for Fysioterapi og Akupunktur i henholdsvis Aabenraa og Rødekro har nu fået nyt navn og logo, efter at klinikkerne er trådt ind i en kæde med 60 andre klinikker fordelt over hele landet. Kæden går under navnet FysioDanmark.
”Tiden er løbet fra enkeltstående fysioterapi-klinikker og træningscentre, der kun henvender sig til en smal målgruppe i et afgrænset geografisk område,” fortæller Fysioterapeut Frankie Hansen fra FysioDanmark, der ejer de to klinikker i Aabenraa og Rødekro.
“Klinikken har skiftet navn og logo. Behandling, træning og personale er det samme, og kvaliteten er om muligt endnu bedre. Vores arbejde og livsstil har betydning for hvordan vi bruger kroppen - og dermed de problemer og lidelser, vi får. Hos FysioDanmark ser vi på det store perspektiv og arbejder med ét mål for øje: Varig bedring til vore patienter. Det kræver en indsats fra begge parter, og aktiv deltagelse i både behandling og træning,” fortsætter Frankie Hansen, der understreger at navneskiftet heller ikke får betydning for personalet i de to klinikker, som også fortsat vil være de samme kendte ansigter.
”Mange af FysioDanmarks fysioterapeuter er højt specialiserede inden for forskellige fagområder, og med over 600 ansatte, der udveksler viden og erfaringer og holder hinanden ajour med den nyeste udvikling inden for faget, kan vi kvalitetssikre behandlingen i højere grad end i dag. Sammen står vi stærkere, ganske enkelt,” slutter Frankie Hansen.